Jeg har i samarbejde med kunstner Kit Carlsen arbejdet på et stort udsmykningsprojekt af 700 m2 mur, der løber gennem skolegården på Antvorskov Skole, i Slagelse.

Vi har sammen arbejdet på form, farve, sammenhæng med omgivelserne og den praktiske udførelse af udsmykningen.

Fra en kedelig grå betonmur til farverig, iøjnefaldende og indbydende mur, der løber gennem skolegården. Ud over den visuelle oplevelse har muren også mange muligheder for brug i forhold til bl.a. matematik, billedkunst, boldspil og andre udelege.