Tegnehold “Lær at tegne – for begyndere og let øvede” er for voksne, i dagtimerne under LOF.

Vi har fokus på grundlæggende tegning, og beskrivelsen af kurset lyder sådan her:

Vil du ønske, at du kunne tegne? Har du prøvet, men er det aldrig blevet særlig godt? Mangler du hjælp til at komme i gang eller forbedre dig? Så er dette kursus for dig!

Vi skal arbejde med de grundlæggende tegneteknikker som motivvalg, form, lys/skygge, perspektiv og proportioner. Vi skal øve os i at se det, vi skal tegne, og efterfølgende tegne det, vi ser. Ud over de fælles oplæg får alle individuel vejledning og bliver hjulpet gennem opgaverne og får tid til fordybelse.