I samarbejde med Kirkeskovskolens SFO har jeg lavet et stort udsmykningsprojekt, til skolens områder. De ønskede tre store billeder til skolens ydervæg mod vejen, og jeg kom så med et forslag til motiv. Det blev til tre store bondegårdsdyr. Ko, ged og gris, sprængfyldt med farver, som er synlige langt fra. Dyrene er der zoomet ind på, så motivet fremstår endnu mere kraftfuldt. Børn, unge og deres forældre hjalp med at male billederne til deres sommerfest. Det er med til at give børnene en ejerfornemmelse for de færdige motiver. Der blev også malet tre mindre billeder med søde monstre, der skal hygge på børnehavens legeplads. Stor succes og skønt resultat.